Nøgleforskel: I databasesystemer som SQL Server, Char og Varchar er begge datatyper, hvor char faktisk refererer til tegn, og Varchar henviser til variabel karakter. De begge bruges til at gemme strengtyper af værdier med en maksimal længde på 8.000 tegn. Lagringsstørrelsen for char er den samme som deklareret, mens scenen sixe af Varchar afhænger af bytes af de faktiske data, der er indtastet.

Char er en datatype med fast længde, hvor Varchar er en datatype med variabel længde. Mens du bruger char, bruger den kun de mange byte til at gemme data, som nævnes ved at definere en char-værdi. For eksempel vil char (7) kun tage 7 bytes for at gemme data. Det er vigtigt at nævne, at denne betingelse også omfatter plads. På den anden side tager en Varchar et variabelt rum, hvilket betyder, at det kun tager så meget plads som den faktiske værdi, der er indtastet som dataene for Varchar datatype.

Varchar tager 1 eller 2 byte ekstra ud over 1 byte pr tegn. Disse yderligere bytes bruges til at holde oplysninger om længden. Begge bruges også på samme måde for at introducere en vare. Det er altid foretrukket at bruge char, når de data, der indtastes i en kolonne, sandsynligvis vil være af samme størrelse, som det forventes at blive indtastet.

Lad os tage et eksempel - hvis en Char-data er erklæret på en måde: erklærer test Char (20), og test = "test", så vil testen optage de første 7 bytes og resten vil blive fyldt med blanke data. På den anden side, hvis en Varchar-data erklæres på en måde: Erklære test Varchar (20), og test = "test", så vil den kun optage 7 + 2 bytes.

Char bør anvendes, når længden af ​​variablen er kendt, mens Varchar kun skal bruges, når længden er ukendt. Char er hurtigere end Varchar, da Varchar-systemet bruger lidt tid til at finde tid til at finde ud af slutningen af ​​strengen. På den anden side er denne tid ikke spildt i Char.

Sammenligning mellem Char og Varchar:

	char	VARCHAR
Fuld form	Karakter	Variabel karakter (i kontekst til tegn med variabel længde)
Betyder	Bruges til at lagre ikke-Unicode-strengdata med fast længde	Bruges til at gemme ikke-Unicode-strengdata med variabel længde
Bytes anvendes til opbevaring	1 byte pr. Tegn	1 byte pr. Tegn og 1 eller 2 byte ekstra for at holde længdeinformation
Ansøgning	Bruges til opbevaring af data som Telefonnummer mv. (Dataposterne er konsistente.)	Bruges til lagring af data som Address (dataindtastninger varierer stort set)
Tilstand: Indgangsstreng mindre end deklarerede bytes	Pladsen uden noget tegn bliver polstret med mellemrumstegn	Rummet uden tegn vil ikke være polstret med nogen af ​​tegnene
Tilstand: Indtast streng mere end deklarerede byte	Strengen bliver afkortet til deklarerede byte	Strengen bliver afkortet til deklarerede byte.