Hovedforskel: INR og APTT er to typer af test udført for at måle blodets koagulering i patienten. INR står for "International Normalized Ratio". APTT står derimod for "Activated Partial Thromboplastin Time".
Det internationale normaliserede forhold er afledt af protrombintiden (PT) og protrombinforholdet (PR). Disse bruges til at måle den ekstrinsiske vej af koagulation. Koagulation er blodets koagulationsevne. INR bruges normalt til at måle effektiviteten af warfarin dosering og status for leverskader og vitamin K. Hvis resultatet viser en forlænget INR, betyder det, at blodproppen tager for lang tid. Derfor kan der træffes foranstaltninger for at løse problemet.
INR er primært beordret til at få et bedre billede for at diagnosticere en uforklarlig blødning hos en patient. Det fungerer også som en screening test for mennesker, der vil gennemgå kirurgiske procedurer. Det måler, hvis den person, der gennemgår operation, har en normal koagulationsevne. En lav INR kan medføre udskydelse af operationen. En INR-test kan også bestilles, hvis en patient viser tegn og symptomer på usædvanlig blødning på trods af ikke at tage antikoagulerende lægemidler. En INR-test kan også bestilles, hvis patienten udviser næseblod, tunge menstruationsperioder, blødende tandkød, blå mærker og tilstedeværelse af blod i afføringen.
Aktiveret partiel tromboplastintid (aPTT eller APTT) er en præstationsindikator, som anvendes til at måle effekten af kontaktaktiveringsvejen og de fælles koagulationsveje. Det måler mængden af tid, blodet tager til at størkne i en patient. Det bruges hovedsageligt til at opdage eventuelle abnormiteter i blodkoagulation, såsom usædvanlig blødning eller blå mærker. Det kan bruges til at screene manglen på nogle blodpropper, der fører til blødningsforstyrrelser som hæmofili. Det kan også bruges til at bestemme blodkoagulationstiden før operationen.
Desuden er APTT også brugt til at overvåge behandlingseffekterne med heparin. Heparin er en antikoagulant, der forsinker blodproppen. Det udføres normalt, når en patient regelmæssigt har taget blodfortyndende lægemidler i en bestemt periode. Dette gøres, så den nøjagtige dosis og dosering af medicinen kan bestemmes for patienten.
INR og APTT bruges ofte sammen for at få et komplet billede af blodkoaguleringen i patienten.
