Nøgleforskel: FIR er en første informationsrapport. Det er kun relateret til kogniserbare (kriminelle) lovovertrædelser. På den anden side kan politibesøg være kogniserbare eller ikke-overtrædelige lovovertrædelser.
FIR og politiet klage er to forskellige udtryk med forskellige betydninger. Selvom de er relateret til klager, har de forskellige lovovertrædelser og klager, hvor FIR- og politiets klager er registreret i overensstemmelse hermed.
Et kendskabsmæssigt tilfælde betyder en sag, hvor en politibetjent kan anholde uden kaution i overensstemmelse med Cr.PC's første skema (1973) eller i henhold til en hvilken som helst anden lov for øjeblikket. Hvorvidt en politibetjent ikke har nogen beføjelse til at anholde uden kaution.
Lovligt kan en sag ikke registreres, da der altid er tvivl om dens ægthed, og hvis det ikke opfylder testene i Sektion 154 Kriminalprocedure Kode ikke er »en mundtlig erklæring klar og reduceret skriftligt«, vil det blive betragtet som en forkert eller falsk erklæring.
Hvem kan klage? Enhver kan klage. Hvis du har,
- Erfaret uhensigtsmæssig adfærd fra en politibetjent eller et politimedlem.
- Vidne til en hændelse - for eksempel var du til stede, da en hændelse fandt sted.
En person kan klage, når han vil. Der er ingen grænse for at klage, men det er bedst at gøre det så hurtigt som muligt efter hændelsen. Ifølge den indiske straffelov er det sagt, at hvis der er gået mere end 12 måneder mellem hændelsen og datoen for klagen, kan den relevante myndighed ikke registrere det. Der bør være en gyldig grund til ikke at klage. Det garanterer dog ikke, at klagen vil blive undersøgt.
Man må derfor være meget klar over de to begreber, FIR og Police complaint, at af hvilken grund og på hvilket grundlag de begge kan bruges.