Hovedforskel: Hovedforskellen mellem en LCD og en PVA er en, at LCD er en type skærm, der bruger flydende krystaller for at producere et billede, mens en PVA er en type af en TFT LCD.
Hovedforskellen mellem LCD og PVA er, at LCD er en type displaypanel, der anvender flydende krystaller for at producere et billede, mens en PVA (mønstret lodret justering) er en type LCD.
Et LCD-skærm bruger en valgt type flydende krystal kendt som snoet nematik (TN), som er snoet i form. Anvendelse af en strøm til disse krystaller får dem til at slappe af i en vis grad afhængigt af spændingen. Et LCD-skærm er i en lagdannelse, det starter med et spejl på bagsiden til refleksion efterfulgt af et glasstykke, der har en polariserende film på undersiden, og et fælles elektrodeplan fremstillet af indium-tinoxid på toppen. Derefter er et lag af flydende krystaller efterfulgt af et andet stykke glas med en elektrode og en anden polariserende film, som ligger i en ret vinkel med den første. LCD'et tilsluttes derefter til strømkilde, der giver en ladning til krystallerne og får dem til at skabe et billede på skærmen. LCD-skærme har også en baggrundsbelysning, der gør billedet synligt for brugeren. LCD-skærme bruger oftest et CCFL (koldt katodeflorescerende lys) som baggrundsbelysning, men tendensen skifter nu til lysdioder (lysdioder).
PVA paneler bruger ofte dithering og FRC (frame rate control), en metode, der opnår højere farvekvalitet i displaypaneler med lav farveopløsning. En anden type PVA-teknologi er S-PVA (Super Patterned Vertical Alignment), som ikke bruger farvestimuleringsmetoder og bruger mindst 8 bit farve pr. Farvekomponent. S-PVA eliminerer off-glødning af solide sorte, reducerer off-angle-gamma-skiftet og er billigere sammenlignet med normale PVA-paneler.