Hovedforskel: Vocation and occupation er synonymt med henvisning til det arbejde, der er baseret på, hvem der tjener hans eller hendes levebrød. Vocation definerer specifikt den karriere eller besættelse, der anses for passende i henhold til personens kvalifikationer og personlige tilbøjeligheder. Vocation bruges også til at henvise til det arbejde, man gør, på grund af stærk naturlig tilbøjelighed til det.
Vocation ord blev til stede i det 15. århundrede. Det er afledt af det latinske ord vocationem, der betyder "åndelig kaldelse". Det blev oprindeligt tilpasset som et ord, der foreslog et opkald fra Guden. I de senere generationer skete der forskellige teologiske ændringer og begrebet udviklede sig. Senere begyndte det at henvise til et synonym for arbejdet.
Dette skyldtes troen på, at guden giver mulighed for at arbejde, og dette er et kald fra Gud. Omkring 1550 begyndte det at henvise til ens besættelse eller midler til at tjene et levebrød. På grund af historien relateret til ordet refererer det til det arbejde, som en person føler en vigtig tilbøjelighed eller naturlig interesse for (betragtes som et opkald fra Gud).
Det lægger således også vægt på besættelsen, der anses for egnet i form af personlig interesse og kvalifikationer.
Oxford Dictionary definerer kald som en "stærk følelse af egnethed til en bestemt karriere eller erhverv".
Dictionery.com definerer besættelse som
1. En persons sædvanlige eller primære arbejde eller forretning, især som et middel til at tjene til live kald: Hendes erhverv var tandlæge.
2. Enhver aktivitet, hvor en person er involveret.
3. Besiddelse, afvikling eller brug af jord eller ejendom.4. Befæstelsen.
5. Tilstanden for at blive besat.
Ordet besættelse er blevet afledt af latin ordbeskæftigelse, der betyder "udfyld eller tage op". Det betegner det primære arbejde eller en virksomhed, som en person gør for at kunne tjene penge. Tømrer, fører, skrædder, rådgivere og operatører er alle eksempler på besættelse.
Således kan vi sige, at de begge er synonyme. Men kald på grund af sin oprindelige betydning bruges også i religiøs sammenhæng. I dag er det oftest brugt til at angive det arbejde, som en person føler en særlig tilbøjelighed til eller et job, som en person anses for at være egnet til uddannelse, kvalifikationer mv.