Nøgleforskel : Opløsning er den proces, hvorved et opløst stof opløses i et opløsningsmiddel og danner en opløsning. Opløselighed er et kvantitativt udtryk, der definerer den maksimale mængde opløst stof, som opløses i opløsningsmidlet.
Opløst refererer til den faste del, medens opløsningsmiddel henviser til den flydende del. Der er mange attributter, der påvirker denne type reaktion som opløsningsmængde, temperatur og egenskaber af opløsningsmiddel.
I tilfælde af at opløsningsmiddel fjernes fra opløsningen ved anvendelse af teknikker som fordampning, så kan klart opløst stof ses adskilt fra den resterende opløsning. Denne separationsproces er også kendt som udfældning af et fast stof eller udviklingen af en gas. Således anses nedbør også for at være et modsat fænomen af opløsning. Sammen udgør de at udvikle en dynamisk ligevægt.
Derfor er opløseligheden helt kvantitativ. Hvis 0, 1 gram opløst stof er i stand til at opløses i 100 ml opløsningsmiddel, anses stoffet normalt for at være opløseligt. Hvis mindre end 0, 1 gram kun kan opløses i 100 ml opløsningsmiddel, er stoffet kendt som uopløseligt eller ringe opløseligt. Således er opløselighed og opløsning nært beslægtet. Opløselighed kvantificerer kun opløsningsprocessen.
Sammenligning mellem opløselighed og opløsning:
Opløselighed | Opløsning | |
Definition | Opløselighed er et kvantitativt udtryk, der definerer det maksimale af, hvor meget opløst stof opløses i opløsningsmidlet | Opløsning er den proces, hvorved et opløst stof opløses i et opløsningsmiddel og danner en opløsning |
Faktorer |
|
|
Type | Antal | Behandle |