Hovedforskel: Fotosystemet jeg blev kaldt "I" som det blev opdaget før fotosystem II. Imidlertid kommer fotosystemet II i fotosynteseprocessen til at spille før fotosystem I. Hovedforskellen mellem de to er bølgelængderne af lys, som de reagerer på. Fotosystem Jeg absorberer lys med bølgelængder kortere end 700 nm, mens fotosystem II absorberer lys med bølgelængder kortere end 680 nm. Imidlertid er de begge lige vigtige i processen med oxygenisk fotosyntese.

Fotosystemer er en væsentlig og funktionel del af fotosynteseprocessen. Fotosyntese er græsk for "sammensætning af lys". Det er en proces, der anvendes af planter og andre organismer til at omdanne lys til mad. Det giver faktisk planter og organismer mulighed for at indsamle lysenergien fra solen og omdanne den til kemisk energi. Denne kemiske energi kan så bruges til at brænde plantens og organismens aktiviteter.

Planter, alger og mange arter af bakterier deltager i processen med fotosyntese. Det er en af ​​de vigtigste energikilder til planter og de fleste andre typer bakterier. For at planter og cyanobakterier skal udføre iltisk fotosyntese, har de brug for begge fotosystemer I og II. Oxygenisk fotosyntese bruger kuldioxid og vand til at producere ilt og energi.

Fotosystemer er strukturelle enheder af proteinkomplekser, der er involveret i fotosyntese. De udfører den primære fotokemi af fotosyntese, det vil sige absorptionen af ​​lys og overførslen af ​​energi og elektroner. I planter og alger er fotosystemerne placeret i chloroplasterne, mens de i fotosyntetiske bakterier kan findes i den cytoplasmatiske membran.

Fotosystemet jeg blev kaldt "jeg" som det blev opdaget før fotosystem II. Imidlertid kommer fotosystemet II i fotosynteseprocessen til at spille før fotosystem I. Hovedforskellen mellem de to er bølgelængderne af lys, som de reagerer på. Fotosystem Jeg absorberer lys med bølgelængder kortere end 700 nm, mens fotosystem II absorberer lys med bølgelængder kortere end 680 nm. Imidlertid er de begge lige vigtige i processen med oxygenisk fotosyntese.

Photosystem I indeholder chlorophyll-A molekylet P700, som absorberer bølgelængder kortere end 700 nm. Den modtager energi fra fotoner, ud over de tilhørende tilbehørspigmenter i dets antennesystem og fra elektronik transportkæden fra Photosystem II. Det bruger energien fra lys til at reducere NADP + (nikotinamid adenin dinucleotidphosphat) til NADPH + H +, eller blot at drive en protonpumpe (plastokinon eller PQ).

Photosystem II, som er det første proteinkompleks i den lysafhængige fotosyntese, indeholder chlorophyll-A-molekylet P680, der absorberer lys med bølgelængder kortere end 680 nm. Den modtager energi fra fotoner og tilhørende tilbehørspigmenter i dets antennesystem og bruger den til at oxidere vandmolekyler, der producerer protoner (H +) og O2 såvel som at sende en elektron til elektrontransportkæden.

Ved fotosyntese absorberer fotosystemet II lys ved hjælp af hvilke elektronerne i reaktionscenterets chlorophyll er spændt til et højere energiniveau og fanges af de primære elektronacceptorer. I fotosystem II ekstraherer klyngen af ​​fire manganioner elektroner fra vand, som derefter tilføres klorofylen via en redoxaktiv tyrosin.

Elektronerne fotograferes derefter, som rejser gennem cytokrom b6f-komplekset til fotosystem I gennem en elektrontransportkæde sat i thylakoidmembranen. Elektronernes energi bliver derefter udnyttet gennem en proces kaldet chemiosmosis. Energien bruges til at transportere brint (H +) gennem membranen til lumenet for at tilvejebringe en protonmotivskraft til dannelse af ATP. ATP genereres, når ATP-syntasen transporterer de protoner, der er til stede i lumenet til stroma, gennem membranen. Protonerne transporteres af plastoquinonen. Hvis elektroner kun passerer en gang, kaldes processen ikke-cyklisk fotofosforylering.

Efter at elektronen har nået fotosystem I, fylder det reaktionscentret chlorofyl i fotosystem I. Elektronerne fotograferes derefter og er fanget i et elektronacceptormolekyle i fotosystemet I. Elektronerne kan enten fortsætte med at gå gennem cyklisk elektrontransport omkring PS I eller passere gennem ferredoxinet til enzymet NADP + reduktase. Elektronerne og hydrogenionerne tilsættes til NADP + for at danne NADPH, som derefter transporteres til Calvin-cyklen for at reagere med glycerat-3-phosphat sammen med ATP til dannelse af glyceraldehyd-3-phosphat. Glyceraldehyd-3-phosphat er den grundlæggende byggesten, som planterne kan bruge til at gøre forskellige stoffer.